Bruttoliste
Idéerne er samlet fra temamøder, konference, interviews og lignende i forbindelse med udarbejdelsen af detailhandelsstrategien. Idéerne er udtalelser og inspiration fra de enkelte deltagere.
Ideerne er således ikke udtryk for prioriterede eller besluttede initiativer og aktiviteter.
- Ansæt en bycenterkoordinator, der kan være katalysator og motivator for indsatser i bydelscentrene.
- Lad Handelsstandsforeningen koordinere en indsats på tværs af bydelscentrene og dele de gode erfaringer.
- Lad Handelsstandsforeningen lave et fællesskab om udarbejdelse af et program med begivenheder og aktiviteter over året.
- Igangsæt et netværk med ressourcer og kompetencer fra kommunen.
- Lav et samarbejde mellem erhvervsliv, kommune og fagforeninger mhp. at fremme det lokale tilhørsforhold og derved øge omsætningen og beskæftigelsen inden for Gentoftes butiksliv. Se f.eks. www.horsensalliancen.dk.
- Opstart en digital platform til deling af idéer og netværk for samarbejde med hjælp fra IT-kyndige.
- Lav et fællesskab om udbringning af varer.
- Se på om der kan samarbejdes om fælles åbningstider.
- Skab et "Vi-hjælper-hinanden-netværk" blandt de erhvervsdrivende.
- Skab et datagrundlag om detailhandelens omsætning og dens betydning for Gentofte som kommune.
- Bidrag til oplysning om huslejeniveauer, idet det kan hjælpe til at forhindre, at huslejer sættes meget højt.
- Brug kreative mennesker til at få liv i de døde facader.
- Skab et samarbejde med lokalhistorisk forening.
- Få foreningerne til at være mere på banen med f.eks. juletræssalg, events, inddrage eksterne aktører.
- Lad Kultur- og Festdage fortsætte, men stræk dem over flere weekender og lad dem skifte mellem bydelscentrene.
- Tænk erhverv ind i samarbejdet og lav store firmaarrangementer.
- Lav en fredagsbar for de erhvervsdrivende.