Bruttoliste
Idéerne er samlet fra temamøder, konference, interviews og lignende i forbindelse med udarbejdelsen af detailhandelsstrategien. Idéerne er udtalelser og inspiration fra de enkelte deltagere.
Ideerne er således ikke udtryk for prioriterede eller besluttede initiativer og aktiviteter.
- De små specialbutikker skal være et brand for kommunen.
- Giv plads til de skæve butikker, hvor man f.eks. kan få brændt keramik. Det giver miljø.
- Lav lempeligere regler for opstilling af foodtrucks og lignende.
- Se på muligheden for at etablere flere Streetfood-steder.
- Overvej muligheden for at etablere torvehaller.
- Etabler inkubationsmiljøer for nye (små) butikker.
- Butikkerne skal levere høj service og matche netpriser ved at give service efter købet.
- Kombiner de fysiske specialbutikker med webbutik.
- Brug nethandelsprincip – se varen i butikken og få den tilsendt.
- Lav en app med "Gentofte-totaloplevelser" med sociale oplevelser, arrangementer o.lign., rabatordninger, betalingsordninger, nyhedsbreve, invitationer mv.
Lav en Facebookgruppe i bydelscentrene. - Skab enhed gennem et ”centerkort” med bonus, rabatter og kreditmulighed.
- De butiksdrivende kan besøge hinandens butikker for at udvikle den fælles forståelse og samarbejdet samt lade sig inspirere.
- Yd hjælp ved overdragelse til nye butiksdrivende. F.eks i forhold til huslejeniveauet.
- Giv mulighed for førstegangslejere til midlertidigt at bruge tomme lejemål.
- Lav deleøkonomi på f. eks. popcorn og slush-ice, så maskinerne kan bruges flere steder.
- Genopliv Gentoftemessen.
- Åbn Vangede Bygade ud til Vangedevej, så der kommer større kundeflow og gennemstrømning.
- Tilbyd en mulighed for at blive hentet på sin bopæl og kørt til butikken.
"Slå hul i væggen” mellem butikker for at dele medarbejdere. Det give mere by- og handelsliv. - Giv mulighed for større butikker end nu, så der bliver en mere varieret butikssammensætning.
- Vær mere aktiv med at tiltrække de butikker, der savnes i bydelscentrene.
- Udvid bydelscentrene i enderne, således at der kan indpasses supermarkeder.
- Reducer parkeringskravet for supermarkeder, så de kan lokalisere sig i bydelscentrene.
Ideer specifikt vedrørende tilgængelighed og trafik
- Placer elstandere til biler i bydelscentrene.
- Lav dedikerede pladser til delebiler og elbiler.
- Etabler en gratis shuttlebus, der både kan transportere de handlende fra nye p-pladser i enderne og transportere dem mellem bydelene.
- Etabler bycykler, der placeres i bydelscentrene.
- Nedlæg cykelstier og lav bilparkering.
- Indsæt p-vagter i bydelscentrene, så der ikke forekommer langtidsparkering og ulovlig parkering.
- Lav en "Vis hensyn-kampagne" for overholdelse af parkeringsnormer, og lad p-afgiften gå til detailhandlen.
- Samarbejd med erhvervsvirksomheder om at byde på gratis parkering i weekender.
- Giv ikke tilladelse til at bruge parkeringspladser til opstilling af containere ved f.eks. anlægsarbejder.
- Tæl p-pladserne i bydelscentrene og brug tallene til at reklamere om hvor mange der er og fortæl, hvor de er.